Skilsmissen går ud over børnene 

Det værste ved skilsmissen er, at den går ud over børnene, som på ingen måde ønsker sig at familien skal splittes op i to. 
Langt de fleste forældre har dog som deres erklærede mål, at skåne børnene så godt som overhovedet muligt. 
Men!  Når det kommer til stykket er det dog alligevel de færreste, der som moderen, der i kærlighed til sit barn vælger at give det til den anden ”mor”, da det bliver klart, at Kong Salomons løsning på striden om barnet går ud på at hugge det over i to. 

Vi kæmper for at få mest mulig tid sammen med vores børn og gør det vel fordi vi oprigtigt mener, at vi har det bedste at give. 

Tidligere var det almindeligt, at børn fik bopæl hos mor og samvær med far hver anden weekend, måske lidt udvidet eller med en enkelt dag i den modsatte uge. 
I takt med det stigende skilsmisseantal og fædrenes tiltagende deltagelse i børnenes opvækst, har lovgivning og praksis imidlertid ført os et andet sted hen. 
Der aftales i dag i stort omfang deleordninger, ligesom der også lovgivningsmæssigt nu er skabt grundlag for at træffe afgørelse om samvær på op til halvdelen af tiden. 
Men hvordan finder man så ud af, om en deleordning er den bedste for vores børn? 

Sagen er, at der ofte spiller andet end hensynet til børnenes bedste ind, når beslutning om fordeling af tiden skal tages. 
En ting er den dyrebare tid med børnene, man efter skilsmissen kommer til at give afkald på. Noget andet er de muligheder, der er for hjælp til forsørgelse af børnene. 

Tilskud og bidrag 

Som det er i dag, er det den, der formelt bliver registreret som bopælsforælder, der får tildelt ydelserne fra det offentlige. 
Dvs. almindeligt børnetilskud på 1385 kr. pr.barn/kvartal og samlet ekstraordinært tilskud på 1412 kr./kvartal, uanset hvor mange børn der er, når blot man er enlig forsørger. 
Hertil kommer børnebidrag fra den anden forælder, som fastsættes til normalbidraget på i alt 1333 kr/måned, hvoraf grundbeløbet på 1180 kr. forhøjes med hhv. 100/200 og 300% i takt med at bidragspligtiges indtægt stiger. 
Hvis der imidlertid etableres en ordning, hvor børnene er stort set lige meget hos begge er der udgangspunktet, at der ikke pålægges børnebidragspligt. I praksis vil det sige at, hvis samværet er med mindre end 6 overnatninger på en 14 dages periode, fastsættes der normalt ikke børnebidrag. 
Det hænger sammen med, at man så forventer, at forældrene deles om forsørgelsen. 

Økonomien har stor betydning 

Det er selvfølgelig ikke uden betydning for de fremtidige etableringsmuligheder efter skilsmissen, hvilke økonomiske ressourcer, der er til rådighed. 
Denne kendsgerning medfører, at der ofte under forældrenes kampe om børnene også ligger en velbegrundet kamp om økonomi. 
Økonomi er i denne sammenhæng ikke et særligt sympatisk argument og derfor kommer det element til at ligge under overfladen af de argumenter, der i øvrigt bringes på banen for at få retten til børnenes bopæl og et samvær, der ligger over/under grænsen for, om der tildeles børnebidrag. 

Når vi forsøger at løse konflikter mellem uenige forældre uden at forholde os til dette grundliggende element, så risikerer vi kun at opnå lappeløsninger, der holder for en stund.  
Følelserne af at blive snydt eller af systemet uretfærdigt behandlet, ligger og ulmer og kan få en lille ubetydelig uenighed til at fremstå som endnu et eksempel på det umulige samarbejde. 
Og det er præcis disse evindelige kampe, der udspiller sig åbenlyst eller ved iskold krig mellem forældrene, børnene ikke kan holde til i længden. 
De har brug for at mærke, at der opstår et fredfyldt samarbejdsklima med en bro mellem mor og far, der er sikker at færdes på. 

Lav aftaler om forsørgelsen 

Så længe lovgivningen lægger op til denne skævhed mellem forældre, om man får status som bopælsforælder eller samværsforælder, vil jeg derfor stærkt anbefale, at fordeling af økonomien omkring børnene bliver taget med som et legitimt element, der selvfølgelig også skal tages stilling til i forbindelse med skilsmissen. 

Når der er fundet en rimelig løsning på de økonomiske forhold, også omkring børnene, vil de fleste andre forhold falde på plads og det bliver igen muligt at have fokus på, hvordan man som forældre giver børnene, det de har brug for efter skilsmissen.