Foredrag
& workshop

Børnenes Åndehul

Skilsmissen trækker ringe i vandet.
Vi hører jævnligt om det store skilsmisseantal, der nu har passeret de 50 %.
1/3 af danske børn har skilte forældre.
Skilsmissen medfører sorg og krise for alle implicerede.
Det er dog ikke kun forældre og børn, der bliver berørt af skilsmissen.
For hvad med dem, der står på sidelinjen?
Hvordan skal man agere, når ens voksne børn bliver skilt?
Hvordan kan man undgå at blive trukket med ind i de kampe, der udspiller sig mellem skilsmissen hovedaktører?
Selvfølgelig vil man støtte sit voksne barn, der er løbet ind i sit måske livs største sorg og krise. Et ”offer”, der har brug for at blive trøstet og forsikret om, at det selvfølgelig er den andens skyld, at det gik som det gjorde.
Men!!
Problemet er, at man med sin naturlige hjælpetrang kan komme til at bære ved til et bål, der brænder lystigt i forvejen, og holde gang i de i forvejen eskalerende konflikter.

En sorgproces

At blive skilt indebærer sorg og krise og at for at komme igennem det, gennemgår man en proces. En sorgbearbejdning, hvor man bevæger sig mellem de sorgfulde tab, forbundet med skilsmissen og de fremadrettede nye livsbegivenheder. Samtidig er der brug for ”at holde fri fra sorgen”, ved at beskæftige sig med noget, der får en til at glemme det kaos, man i øvrigt står i.
Når man ikke selv er ramt af skilsmissen, gennemgår man ikke denne proces, selvom det kan være slemt at være vidne til at hvad ens allerkæreste må igennem.
Det kan derfor være vanskeligere at give slip på de ensidige udlægninger af situationen, der mobiliseres i og omkring brydningstid. Udlægninger, der måske ovenikøbet har tjent som brikker i forsøg på at forstå en uforståelig situation. Hvordan kunne det gå så galt mellem to, der elskede hinanden?
Ved på denne måde at holde fast i de udvalgte brudstykker af sandheden, kan man komme til at holde fast i de bitre kampe, der udspiller sig umiddelbart efter bruddet.
Det kan være svært at forstå, at den ekssvigersøn, der i sidste måned blev omtalt som en egoistisk psykopat nu pludselig skal med til den kommende børnefødselsdag.
Eller den fuldstændigt ansvarsløse ekssvigerdatter nu skal have børnene med 14 dage til Mallorca.
Måske fristes man til udtrykke sin undren, verbalt eller nonverbalt.
Uanset hvordan, så er det noget der ikke gavner situationen for nogen.
Det kan godt være, at det umiddelbart giver god respons, diskret at minde sin søn eller datter om de mange kvaler, der er gået forud, for en given situation. Men det virker ikke fremmende for den helingsproces ens søn/datter gennemgår og slet ikke den nødvendige relation til den anden forælder.

Børn har antenner

Skilsmissebørnene fornemmer alt, hvad der er på spil i de voksnes verden.
Hvordan er stemningen? Hvad bliver der sagt? Hvordan lægges trygget i det, der bliver sagt?
Børn har brug for både mor og far.
Det, der bl.a. sker når mor og far bliver skilt er, at børnene som før var sammen med mor om at elske far og far om at elske mor, nu lades alene om at elske mor og far.
En udfordring, der ikke bliver nemmere, hvis barnet skal høre på, hvor dårlig en mor eller far det har.
En far, der ikke overholder aftalerne eller en mor, der påvirker barnet til at sige noget bestemt …
Det kan ske, at der forældrene imellem ryger en finke af panden, men netværket, herunder bedsteforældre, der trods alt ikke er direkte følelsesmæssigt involveret, må forsøge at holde sig neutrale.
Gemme personlige holdninger til en situation, hvor hverken børn eller børnebørn er i nærheden.
Alternativet er, i lighed med mange andre, at miste kontakten med en tidligere kær svigersøn eller datter og ikke mindst kontakt med børnebørn, fordi det er for sårbart at aflevere børnene, hvis neutraliteten er i spil.

80:20

80 % af skilsmissebørn kommer godt videre efter far og mors skilsmisse – dvs. Langt de fleste. Men stadig en stor del, der ikke gør.
Hvad er det så der gør forskellen?
Det er afgørende for børnene at forældrenes skænderier hører op og det er afgørende, at der er et netværk omkring børnene, der kan støtte op i en tid, hvor forældrene selv er for påvirkede af sorg og krise til at give børnene den ekstra omsorg, de har brug for.
Der er mange stressende faktorer forbundet med skilsmissen for børnene.
Indgribende og grundlæggende tab i et barns liv samtidig med at barnet skal forholde sig til en helt ny tilværelse bestående af nye relationer, nye omgivelser, nye relationer…
Børn skal vænne sig til konstant at savne mor eller far på skift.
En sorg, mange børn kommer til at gå alene med.
Det gør de fordi de ikke selv kommer og beder om hjælp, men forsøger at samarbejde og gøre deres for at situationen mellem mor og far ikke forværres.
Den største stressfaktor for børnene, er forældrenes vedvarende konflikter.
Børn har brug for hjælp og støtte i sorgen og lige så vel som de voksne, har de brug for at holde fri fra sorgen.

Bedsteforældre en kæmpe ressource

Der, hvor bedsteforældrene kommer ind i billedet er, at de netop kan være den oase, børnene har så hårdt brug for.
Det fristed, hvor der er konfliktfri zone. Hvor børnene kan snakke om det der er svært eller de kan lade være.
Mange børn fortæller om, hvor rart det er, at komme hjem til bedsteforældrene.
Her kan de endelig falde i søvn. Her skal de ikke gå på listefødder mellem mor og far og tænke over om de nu gør far eller mor ked af det, de siger.
Her kan de holde fri og blive ladet op til den nye hverdag, der i en periode tærer for meget.
Bedsteforældre kan være lige netop den stødpude børnene har brug for, for ikke at risikere, at en ubearbejdet sorg eller krise sætter sig spor for altid.
Ved som bedsteforældre at stille sig til rådighed som et fristed for børnebørnene har man givet sin søn eller datter tid og plads til sin sorgbearbejdning samtidig med at børnebørnene får lige nøjagtigt det de har brug for.
Det forudsætter blot at det man tilbyder er et ægte fristed, dvs. at man forholder sig som den neutrale støttende omsorgsperson, alle involverede har brug for.